Salgssupporter/Ordrebehandler
Brænder du for at yde support i et teknisk miljø, hvor din indsats virkelig tæller? Har du erfaring med ERP-systemer og er du 100-meter mester i ordrebehandling? Så er du måske den slagssupporter/ordrebehandler, vi leder efter!
Vi designer, udvikler og producerer udendørs kapslingsløsninger til el-distribution og fibernet, og vi er i kraftig vækst inden for e-mobility og infrastruktur til elbiler. Vores primære markeder er Danmark og Norden, men vi forstærker løbende vores position i de nærtliggende lande.
Hos os bliver du en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor der er højt til loftet, og hvor samarbejde og udvikling er i centrum.
Vi søger en engageret og teknisk dygtig salgssupporter/ordrebehandler til at styrke vores team og sikre, at vores kunder får den bedste service. Hvis du har interesse for teknik og erfaring med ERP-systemer, er dette måske den rette mulighed for dig!
Din rolle på rejsen:
Du får en vigtig rolle i forhold til tilbud og leverancer, hvor du bliver bindeled mellem kunderne, de eksterne sælgere (KAM), produktionen, udviklingsafdelingen og div. strategiske samarbejdspartnere. Eksempler på opgaver i dagligdagen kunne være:
- Brug af ERP-systemer til effektiv ordrebehandling og administration.
- Telefonpasning hvor du sikrer god kommunikation med kunder og kolleger.
- Behandling af salgsordrer og udstedelse af kreditnotaer.
- Håndtering af reklamationer og eftersendelser.
- Koordinering af leveringstider i samarbejde med planlægningskontoret og tilbagemelding til kunder.
- Håndtering af EDI-ordrer og behandling af eventuelle forsinkelser.
- Oprettelse og vedligehold af salgsmasterdata, f.eks. kunde- og vareoprettelser.
- Vedligeholdelse af prislister for at sikre nøjagtige og opdaterede oplysninger.
Vi håber, at du:
- Har erfaring med ERP-systemer og kan arbejde effektivt med disse.
- Kan kommunikere klart og præcist, både mundtligt og skriftligt, og især i telefonen.
- Er struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig.
- Er yderst serviceminded, også i telefonen.
- Er tryg ved at samarbejde med svensk-, norsk- og engelsktalende kunder og samarbejdspartnere.
- Har interesse og forståelse for teknik.
Du træder ind i en virksomhed, som…
… har sat digitalisering og den grønne omstilling øverst på agendaen og er stolte af at bidrage til udviklingen af et mere bæredygtigt samfund. Som markedsleder samarbejder vi med de største aktører i alle vores segmenter. Mulighederne for at vokse hos og med os er mange – hvis du har ambitioner om at blive blandt de bedste, er dette jobbet for dig.
Du kan se frem til at blive en del af…
… en arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone, og et enormt stærkt sammenhold på tværs af fagligheder. Vores personaleforening sørger for at vi kommer hinanden ved, og at vi af og til hygger os uden for arbejdstiden også.
Vi har en formidabel kantine, som hver dag disker op med både lækker morgenmad, og en sund og inspirerende frokost.
Derudover kan du se frem til et spændende og udviklende job, hvor du har mulighed for at lære en masse. Du vil få løn efter kvalifikationer og i øvrigt fleksible arbejdsvilkår.
Hvad gør du nu?
I Triarca fremmer vi mangfoldighed, inkludering og ligeværd og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Har du spørgsmål til stillingen, afdelingen eller andet, er du velkommen til at henvende dig til Henrik Londorf, CCO, på henlo@triarca.dk.
Vi har brug for dig hurtigst muligt, så lyder denne mulighed som noget for dig – så send os endelig dit CV sammen med en kort ansøgning via linket her. Vi holder sommerferie i ugerne 29-30-31, så du kan forvente at høre fra os derefter.
Om Triarca
Triarca er en dansk virksomhed med hovedkontor, produktion og R&D-afdeling samlet under ét tag i Hornsyld. Triarca er den del af koncernen Nordic Grid Solutions, som med sine ca. 120 engagerede medarbejdere og salgskontorer i både Sverige og Tyskland, er en stærk aktør på det skandinaviske marked.
Siden 1960’erne har Triarca været pionerer inden for specialudviklede løsninger til eldistribution og fibernetværk. Produktsortimentet spænder desuden over ladestandere og infrastruktur til flere af de største udbydere af elbilopladning i Danmark og Norden – et område i hastig vækst, hvor vi bidrager med både knowhow og fleksible løsninger.
Læs mere om virksomheden her www.triarca.dk