Har du styr på detaljerne og trives med at få tingene til at glide? Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til intern logistik, der sikrer, at vores maleranlæg og montageafdeling altid har de nødvendige dele til rådighed – præcis når de skal bruge dem.

 

Vi er specialister i at lave udendørs skabsløsninger i stål og aluminium til blandt andet el-distribution og fibernetværk. Vi bidrager til den grønne omstilling, og støtter op om elektrificering og digitalisering af samfundet med løsninger til bl.a. el-distribution og fibernetværk.

 

Som intern logistikmedarbejder bliver du en nøgleperson i vores daglige produktion. Du får ansvaret for at koordinere og levere komponenter og materialer til maleranlægget og montageafdelingen, så produktionen kan forløbe effektivt og uden afbrydelser.

 

Dine primære opgaver:

  • Sikre rettidigt pluk og levering af komponenter til maleranlæg og montage
  • Daglig koordinere med produktion, lager og indkøb for at sikre en effektiv produktion – bl.a. deltagelse i daglige tavlemøder
  • Sikre orden og ryddelighed på vores produktionslagre, så de altid står knivskarpt
  • Bidrage til løbende forbedringer af interne logistikprocesser
  • Håndtere og prioritere opgaver i en travl hverdag

Vi håber at du:

  • Har erfaring med intern logistik, lager eller produktion
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket
  • Trives med samarbejde og kommunikation på tværs af afdelinger
  • Har truckcertifikat (nødvendigt)

Du træder ind i en virksomhed, som…

… har sat elektrificering og den grønne omstilling øverst på agendaen og er stolte af at bidrage til udviklingen af et mere bæredygtigt samfund. Som markedsleder samarbejder vi med de største aktører i alle vores segmenter. Mulighederne for at vokse hos og med os er mange – hvis du har ambitioner om at blive blandt de bedste, er dette jobbet for dig.

Du kan se frem til at blive en del af…

… en arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone, og et enormt stærkt sammenhold på tværs af fagligheder. Vores personaleforening sørger for at vi kommer hinanden ved, og at vi af og til hygger os uden for arbejdstiden også.

Vi hjælper hinanden og løfter i flok, når der er behov for det.

 

Vi har en formidabel kantine, som hver dag disker op med både lækker morgenmad, og en sund og inspirerende frokost.

 

Derudover kan du se frem til et spændende og udviklende job, hvor du har mulighed for at lære en masse. Du vil få løn efter kvalifikationer og i øvrigt fleksible arbejdsvilkår.

 

Kontakt:

I Triarca fremmer vi mangfoldighed, inkludering og ligeværd og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Har du spørgsmål til stillingen, afdelingen eller andet, er du velkommen til at tage fat i Thomas Binderup, fabrikschef, på +45 22 65 41 43 eller thobi@triarca.dk.

 

Vi har brug for dig hurtigst muligt, så lyder denne mulighed som noget for dig – så send os endelig dit CV sammen med en kort ansøgning vi linket her. Vi afholder samtaler løbende, og stopper processen, når den rette kandidat er fundet.